Giver vi skidtet videre til vores børn?

“Det har jeg ikke taget skade af!”

Kender du sætninger som disse:

“Dengang jeg var barn fik vi smæk engang imellem…. Det har jeg ikke taget skade af!”

“Min far satte os engang af i kanten af vejen, så vi måtte gå 5 km hjem selv… Det har jeg ikke taget skade af!”

“Dengang jeg var barn, sendte min mor mig ind på værelset når jeg lavede en scene… Det har jeg ikke taget skade af!”

Sagen er den at det kan være rigtig svært at vide hvad man har taget skade af. Hvis vi ofte får smæk, sendes væk eller lign. er det simpelthen en del af vores liv - det flettes ind i hjernens opbygning - og bliver det almindelige for os.

Og selv når vi ved at noget ikke var godt for os, kan det være rigtig svært ikke at give det videre, fordi det så at sige ligger på vores rygrad. Det ligger dybt i os og vi ryger derfor nemt tilbage til det når vores relationer går skævt. Så giv dig selv en stor bunke anerkendelse for at du faktisk prøver og at der er en grund til at det ikke bare er nemt og ligetil.

Da jeg var barn talte vi ikke om vores følelser og vi sagde ikke “Jeg elsker dig.” Blandt andet derfor har jeg ikke selv lært at sætte ord på mine følelser og at mærke efter i mig selv. Så som forældre gør jeg det omvendte med mine børn og de er virkelig trætte af at høre deres mor sige “Jeg elsker dig” og af at blive spurgt ind til hvor i kroppen de kan mærke det når noget føles svært.

Det er en typisk ting vi forældre kommer til. Enten giver vi det samme videre som vores forældre gjorde eller også gør vi det modsatte, for vores børn skal i hvert fald ikke opleve det vi oplevede… Og i begge situationer, ender vi ude i grøftekanten. Der er nemlig en på hver side af vejen.
Jo mere bevidste vi bliver om, ikke blot hvad vi ikke vil, men også hvad vi gerne vil, jo bedre kan vi kravle op af grøftekanten og gå midt på vejen sammen med vores børn.

Øvelse:

Hvilken konflikt gentager I hjemme hos jer? Er det ved aftensmåltidet? Sengetid? Når I skal ud af døren?

Hvordan mon den samme situation var i dit barndomshjem?
Vi tager aftensmåltidet som eksempel: Man skulle sidde pænt ved bordet og spise op efter sig. Du gentager måske det samme eller du gør det omvendte og lader dine børn rende rundt som de vil, selvom at det egentlig stresser dig?
Når du gentager det samme, kommer du nemt til at overskride børnenes grænser og integritet. I den omvendte grøft, bliver i stedet dine grænser overskredet.

I begge situationer, har dine børn svært ved at mærke dig i det, fordi du ligger og roder rundt i en af grøfterne: Den dine forældre puttede dig i eller den modsatte som er en reaktion på den første. Ingen af dem er autentiske for dig at være i og når vi som forældre ikke er i kontakt med os selv, kan børnene mærke det og reagerer på det.
Så hvad vil du? Hvor kan du ændre en vane som ikke er gunstig for dig og dine relationer? Hvad vil du gøre anderledes fra nu af?

Hvilket skidt vælger du i dag at smide i skraldespanden, så dine egne børn ikke skal ligge og rode rundt i det?

Husk at møde dig selv med kærlige øjne når du ser på dine egne mønstre. Vi har allesammen fået noget skidt med i vores barndom, ligesom vores forældre fik det i deres barndom. Det handler ikke om at give skyld til hverken andre eller os selv, men det handler om at tage ansvar for hvad vi vil gøre næste gang, så vi kan vælge hvad vi giver videre til vores børn.

Har du noget på hjerte, så send mig endelig en mail via kontaktformen. Har du brug for hjælp til specifikke konflikter eller til at genlære at mærke dig selv, kan du booke en tid eller du kan købe e-bogen “Forældre find din grænse.”