IFS psykoterapi Anna Vincentz, familieterapeut.png
 
En del af mig... IFS terapi og dele. Af Anna Vincentz (1).png

Vi har alle dele

“En del af mig bliver vred når min mand ikke lytter til mig.”

“En del af mig skammer sig over at jeg bliver så vred.”

“En del af mig føler at jeg ikke er god nok.”

“En del af mig sørger for at jeg præsterer godt, så jeg ikke mærker følelsen af ikke at være god nok.”

“En del af mig overspiser så jeg ikke mærker så meget.”

Vi har alle dele og i IFS terapi taler vi med vores dele (vores indre familiesystem) i stedet for bare at tale om dem. Dette er en helt konkret og direkte vej til vores ubevidste mønstre. Og det er en måde at genskabe den indre tilknytning vi ikke altid har fået gennem barndommen.

IFS - Internal Family Systems (Indre Familiesystem) - er udviklet af amerikanske familieterapeut Richard Schwartz. 

Denne terapiform er på mange måder unik. Den blev til ved at lytte til klienter fortælle om deres indre univers (eller systemer) og blev så senere til en teori. I stedet for at være en teori som klienten skal tilpasses er dette en 100 % anerkendende måde at være sammen med sit indre system på der forbinder mange forskellige psykoterapeutiske retninger, respekterer body-mind forbindelsen og er forlignelig med spiritualitet, neurovidenskab og endda mange religioner (uden at man dog behøver tro på noget som helst for at bruge terapiformen).
For mange bliver IFS en måde at være i verden på, ikke blot en psykoterapeutisk metode.
Det kan være en livsændrende måde at være sammen med sig selv på.

I IFS taler vi med vores dele

IFS teorien ser ikke dele som metaforer der beskriver følelsestadier, men som et helt konkret indre system; som indre personligheder. Derfor fastslår IFS terorien også at vi mennesker ikke bare har ét sind men mange og at dette er en sund og normal måde at være i verden.
Når vi udsættes for svigt, smerte og traume polariseres vores indre system mere og mere og vores dele bliver ekstreme i deres forsøg på at passe på os.

I IFS terapi skaber vi kontakt til vores indre dele og hjælper dem til indre tilknytning og til at slippe de byrder fra fortiden de stadig bærer.

Denne terapiform skaber store forandringer i det indre system og derved for vores måde at være i verden.

I IFS terapi er det ikke terapeuten der er den trygge tilknytning, men klientens eget Selv.

Hvad er Selv? 

Hvert menneske har ikke blot dele, men også et Selv (eller sjæl om man vil) som ikke kan ødelægges uanset traumatiske omstændigheder. Selvet ødelægges ikke, men gemmes væk bag vores beskyttende dele der forsøger at holde os i live når livet har været rigtig svært. 

Gennem IFS terapi finder vi (i hver klients eget tempo) ind til Selvet, som ikke blot har de svar vores system har brug for, men også har det kærlige lederskab der skal til for at hele vores eget system og være sammen med andre mennesker fra et nysgerrigt, roligt og kærligt sted. 

IFS terapi ser ikke mennesker som syge, men ser alle vores reaktioner, lige meget hvor udslettende og selvudslettende, som systemets måde at passe på sig selv. Derudfra har IFS mottoet “All parts welcome” (Alle dele velkomne). Ingen af vores dele skal gå væk. De har byrder vi kan hjælpe dem med, men de er ikke deres byrder. Og når vi gennem terapien efterhånden hjælper de mest sårbare dele i systemet med at lægge deres byrder fra sig, behøver de mere beskyttende dele ikke at reagere så voldsomt længere. 

Derfor kan IFS gøre en stor forskel og er en meget håbefuld terapiform. 

Jeg mærker det som en knude i maven og ser en lille pige for mig... IFS terapi af Anna Vincentz.png

Hvordan foregår IFS terapi helt konkret? 

I IFS terapi fokuserer vi først og fremmest indad. Hver klient har sit helt unikke system og hver “ser” deres dele forskelligt. 

Nogle mærker deres dele som fysiske sansninger, andre ser deres dele (som mennesker, dyr, former, bevægelser osv.), andre igen hører deres dele som stemmer og lyde. De kan også komme til udtryk som tanker eller følelser. Der er igen rigtig og forkert måde at mærke sine dele på og ofte er det en kombination. 

I IFS terapien tager vi udgangspunkt del, følelse eller problemstilling klienten gerne vil have hjælp til. Det gør vi ved at klienten mærker ind i delen på den måde der føles rigtig for klienten (og delen). 

Vi skaber kontakt med delen og, når det er muligt, mellem klientens Selv og delen. Derfra går vi i dialog med delen ved at spørge ind til hvad den passer på i klienten. 

I IFS modellen taler man om tre typer dele: Managers (managere), Firefighters (Brandslukkere) og Exiles (eksiler). 

Managers og firefighters er beskyttende dele, der sørger for at vores Exiles holdes gemt væk ude af bevidstheden, for at de ikke skal blive ramte og ikke skal overvælde systemet. 

Managers holder styr på vores daglige liv, så hverdagen kan gå så let som muligt uden at vi overvældes af stærke følelser. (Fx. ved at vi ser ordentlige ud og har styr på tingene). Når deres panser ikke fungere tilstrækkeligt og en exile bryder igennem (med fx. en følelse af ikke at være god nok), kommer vores firefighters på banen for at redde dagen. (Fx. med stærk vrede, følelsesmæssig afstumpethed, alle typer misbrug (fra chokolade til stoffer) og selvskade. Dette tager os væk fra den underliggende smerte (exilens byrde), som vores beskytter dele har en erfaring med at vi ikke kan bære. 

Eksempel: 

Lea kommer i terapi med en voldsom vrede, som hun gør bedste for at kontrollere fordi det er ødelæggende for hendes parforhold og forholdet til hendes datter. Hun skammer sig over ikke at kunne styre sit temperament. 

Denne vrede står stærkt i modsætning hendes ellers så smilende væsen, som altid kommer andre til hjælp og ligefrem kan virke servicerende. 

I IFS sprog har Lea en vred del (sandsynligvis en firefighter) som bestemt ikke er velkommen hverken i hendes ydre eller indre system. 

Hun har ligeledes en del kritiker del der skammer hende ud og kontrollerer. 

Den vrede del er en polarisering af Leas hjælpende og servicerende del, som lader sig grænseoverskridende for at please. Begge dele gør hinanden mere ekstreme.

Da vi arbejder med at lære delene at kende, finder vi frem til en exile de begge beskytter på hver sin modsatrettede måde. En lille pige der ikke blev set og skulle være “en god pige” og hjælpe til for at få sine forældres kærlighed. 

Den vrede og den hjælpende del tror begge at Lea er den lille pige. At hun stadig er 5 år gammel. 

Med tilladelse fra beskytter-delene kan vi hjælpe og hele den lille pige, så beskytterne ikke længere behøver frygte hendes stærke følelser eller beskytte hende mod smerte. 

Desuden lærer alle delene Lea at kende fra hendes Selv og som det voksne menneske hun i dag er. 

Her er nogle podcasts med skaberen af IFS terapi Richard Schwartz, hvor han fortæller om terapien og laver demoer med værterne:

Voices of Esalen

The Tim Ferris show

Ten Percent Happier

Og her er IFS Instituttes hjemmeside

IFS og bestemte symptomer:

IFS og OCD