Artikel
“Notice that” - Yoga som terapi
Jeg begyndte at lave kundalini yoga for ca 1 ½ år siden da jeg stødte på det via den altid glade ex-drug addict gone recovery expert Tommy Rosen. En mand er virkelig gør så meget for sin målgruppe. Han bringer folk sammen og jeg har både lært meget af ham og fundet frem til mange andre dygtige mennesker med hver deres særlige viden på (terapi-) området, gennem ham.
De fleste af os har traumer med fra vores barndom. Selvom at vores forældre altid gør det bedste de kan, findes der ikke den perfekte barndom. Og flere end vi tror har dybe sår på vores barnesjæl, som gør at vi er kommet meget langt væk fra os selv, simpelthen for at overleve.
Oveni det har vi et samfund der er meget langt væk fra sin krop. Heldigvis ser vi i disse tider en modstrøm: Yoga, mindfullness, meditation osv. er efterhånden ret normalt at gå til.
Har man store traumer på sin barnesjæl, skal man ikke bare springe ud i yoga og lign. Man skal ikke bare starte på et yoga hold hvor instruktøren ikke ved at man har traumer eller ikke har kendskab til traumer. For traumerne sidder i kroppen og det er derfor at mange med barndomstraumer eller PTSD simpelthen ikke mærker deres krop eller dele af kroppen.
Når du begynder på yoga eller andre former for mindfullness, skal det i så fald gå i sneglefart. For nogle vil det være at starte med at trække vejret ned i maven - for andre vil det være for meget - og hvis du gerne vil prøve det, men det simpelthen lyder skræmmende for netop dig, gælder det om at finde en terapeut eller yoga instruktør med viden om traumer.
For de fleste af os, med mindre traumer, kan man fint gøre det derhjemme eller sammen mennesker du har tillid til.
Start med at sidde eller ligge ned og trække vejret ned i maven, og bare læg mærke til kroppen når du trækker vejret.
Det vigtigste ord, siger psykiater og traumeekspert Bessel van der Kolk, i både terapi og yoga er “Notice that” - læg mærke til det.
Når du trækker vejret dybt ind og ud, så læg mærke til hvad der sker i kroppen. Brystet der udvider sig, maven, ribben, den kolde luft der suges ind gennem næsen og den varme der sendes ud igen. Mærk det. Læg mærke til musklerne i ansigtet, i skuldrene. Efterhånden, når du er klar til at begynde på de forskellige yoga stillinger, gælder det samme - det handler ikke om at gøre det “rigtigt” - det handler om at lægge mærke til hvordan det føles indeni kroppen. Hvordan føles det i mit ben når jeg løfter det i denne stilling?
Det eneste du skal gøre er at lægge mærke til det. Ingen dom (og ingen dom på den dom der måske alligvel dukker op).
Noget af det sværeste for traumatiserede (og stressede) mennesker er at være til stede i nu’et og når du bevidst trækker vejret ind og du sender luften ud igen, så er du i nu’et - for det eneste sted du kan trække vejret, er lige nu.
Efterhånden som du bliver mere øvet i at lægge mærke til det (“notice that”), kan du føre bevidstheden videre til “når jeg mærker dette, hvad mærker jeg så også?”
Når jeg mærker mit bryst udvide sig, hvad mærker jeg så også i kroppen? Jeg mærker at det prikker og kilder under mine fødder. “Notice that”. Og når jeg mærker at det prikker og kilder under mine fødder, så kilder det også i min mave. “Notice that”.
Vores sansninger og følelser er nemlig ikke statiske. Jo mere de får lov til at være der - jo mere vi mærker dem, jo mere bevægelige er de. Følelser varer ikke ved, men transformerer sig hele tiden til noget nyt. Det er først når vi ikke mærker vores følelser og sansninger at det sætter sig fast.
“Notice that”
Der kan komme mange følelser eller endda fortrængte minder op når vi øver os i at mærke i kroppen. Kroppen husker og kroppen ved rigtig meget.
Derfor kan du evt. starte med at finde det rareste (eller bare et neutralt) sted i kroppen. For mig er det fødderne. For mange er det f.eks. hænderne. Find det sted der føles rigtigt for dig. Start med virkelig at mærke det rare sted og virkelig “notice that”. Så har du et sted at vende tilbage til, når andre sansninger føles for svære til at blive i. Du styrer det.
Og selvom at bevidsthed i kroppen kan sætte gange i gamle følelser og minder, er det også kropskontakten der forankrer dig i nuet. Når du mærker dig selv sidde der på din yoga måtte eller mærker kroppen mod gulvet eller fødderne mod jorden, så er du til stede lige nu og alt det gamle er hvad det er; fortiden.
Nogle mennsker ikke mærke noget. Også når de begynder at øve sig. Det er både helt fint og helt normalt. Vi er alle forskellige og på forskellige stadier. Da jeg begyndte at mærke efter i min krop, kunne jeg næste ikke mærke noget og det var svært at tro på at det ville komme. Jeg kunne mærke kroppen, men den var som en tom skal. Det tager lang tid og det er en gradvis proces, men det kommer.
Se det som en styrke at være lige der hvor du er. Du starter fra dit nu og det er netop i nuet du kan udvikle dig.