Artikel

Det vi ikke giver videre til vores børn

“There is no single effort more radical in its potential for saving the world than a transformation of the way we raise our children”. - Marianne Williamson

Amerikanske psykiater Bruce Perry beskriver det så fint, når han fortæller om sin bedstemors småkager: Hun bagte de lækreste småkager, fortæller han, men hun gav os aldrig opskriften, så da hun døde, forsvandt disse lækre kager for altid. Vi prøvede på at lave noget der mindede om, men det blev aldrig helt det samme.

Perrys bedstemor gav aldrig opskriften videre og på en generation var disse kager væk for altid.

Det vi ikke giver videre til vores børn, forsvinder med vores egen generation!

- Her taler jeg ikke om kager, men om traumer. Om vold, misbrug, omsorgssvigt, og også om skæld ud, time-out, autoritært magtmisbrug, følelsesmæssig tillukkethed. Alle de små og store traumer vi har med os hjemmefra. Og først når vi begynder at se på hvad det er vi gør, kan vi opdage, at det hele måske ikke er lige sundt for vores børn og for vores relation til dem. Og så kan vi (ofte med lidt hjælp) stoppe det. Vi kan vælge at gøre noget andet.

Vi har alle brug for terapi og rådgivning. Det ligger fjernt for nogle mennesker, som netop ikke er vokset op med det som normalt at bede om hjælp (udefra). Men ingen kan klare sig alene og det er netop i relation udvikling sker.

Som amerikanske forfatter Marianne Williamson skriver i citatet herover, kan vi ændre verden gennem bevidst børneopdragelse. Gennem relationen til vores egne børn.

På én generation kan vi ændre det vi giver videre til vores børn, så det der ikke var godt for os, for vores forældre og deres forældre før dem, er væk for altid.

Hvis vi vil ændre verden, må vi starte med os selv.