Artikel

Du skal ikke have svaret. Du skal være svaret

“Som forældre skal du ikke have svaret. Du skal være svaret.” Det udtaler canadiske psykolog Gordon Neufeld i et af sine online kurser til forældre.

Jeg er enig; som forældre handler det ikke om at have alle svarene eller kende “de rigtige metoder”, men om at have nok tiltro til dig selv, så dit barn kan læne sig ind i dig og tro på at du kan tage dig af det.

Jo mere du leder udenfor dig selv efter svar, jo mindre bliver du: Din tro på dig selv og hvad du mærker indeni krymper, fordi du simpelthen lytter mindre og mindre til din egen indre stemme. Og der er nok ydre stemmer at rette sig efter. F.eks.:

“Du skal amme dit barn hver 3. time på klokkeslættet!” - Sundhedsplejersken

“Babyer bliver forkælede hvis du tager dem op hver gang de græder” - Din mor

“Du må ikke amme mere end et år” - Dagplejen

“Du skal ikke få børn for tæt på hinanden, det er synd for dem” - Lægen

“Du skal/skal ikke made dit barn” - Bøger om barnets første mad

“Nu skal jeg vise dig hvordan man holder sit barn” - Tilfældig dame på gaden

“Min metode er den eneste rigtige at bruge på sine børn” - Bøger for forældre

Osv osv.

Når man som mor står med sit første barn i armene, kan man føle sig enormt bange og lille. Det kan føles helt uoverskueligt. Og jo flere råd en ny mor får fra familie, venner, bekendte, eksperter, bøger og tilfældige mennesker på gaden, jo mere forvirret og lille føler hun sig. For jo mere vanskeligt virker det at være forældre:“Der findes en masse svar på hvordan man er en god forældre, og dem har jeg ikke, for jeg har jo aldrig prøvet det før.”

- Når det føles sådan, bliver den nye moder et lille barn indeni og hendes eget barn bliver den ansvarlige for relationen, når moderen ikke kan bære det. Så bliver det først rigtig svært at være mor.

Det jeg beskriver her, er det jeg før har kaldt “ydrestyring” - hvor det alle andre kommer med, bliver det man lytter til; hvor det er “burde” der styrer. “Jeg burde ikke amme endnu, for der er ikke gået tre timer” - (selvom at barnet tydligt signalerer noget andet) “Jeg burde ikke tage mit barn op, så bliver det forkælet” - (selvom at det føles fysisk rædsomt at lade det ligge)

Og disse “burder” går stik imod den indre stemme; vores “indrestyring”, som, når vi mærker den - hvis vi ikke har lukket for meget af, fordi vi har lyttet så meget til den ydre - ville sige: se dit barn, lyt til dit barn og mærk i dig selv.

Bare ved at skrive om det nu - og mine børn er 4 og 7 år - mærker jeg hvordan det skærer i maven og strammer sig sammen i min hals at tænke på at lade et lille grædende barn ligge. Og der er jo en grund til at det føles sådan: det er kroppens gamle hjerne der er langt klogere end vores præfrontale cortex. Vi har desværre i høj grad fralært os at lytte til den, men den er der endnu.

Indeni os selv har vi ikke alle de fancy svar og tidens trends, men det har vi heller ikke brug for, for indeni os selv er vi svaret. Du er præcis det menneske dit barn har allermest brug for og jo mere du lytter ind dig selv og mærker din indre stemme, jo mere kan du tro på dig selv. Og jo mere du tror på dig selv, jo bedre kan du være svaret dine børn har brug for. I følge Gordon Neufeld, er den afgørende nøgle til forældreskabet, at vores børn knytter sig til os - relationen er det vigtigste - det vil sige at de elsker os, ser op til os og tror på os. Og det er langt nemmere for dit barn at tro på dig, når du tror på dig selv.