Artikel

Tænk hvis vi alle virkelig kunne møde hinanden hver dag!

annie-spratt-54462-unsplash.jpg

Jeg har lige haft en klient gennem vores gratis tilbud i Frivilligcenter her i Humlebæk, og som så mange gange før, går jeg derfra med en følelse af meningsfuldhed og kontakt.

Det nære og helt enkle rum der opstår når man kan være sig selv sammen med et andet menneske; når man virkelig ser og lytter eller bliver set og lyttet til, er utroligt givende. Både for den der giver og den der modtager. Tænk hvis vi alle virkelig kunne møde hinanden hver dag! - Det tror jeg på at vi i høj grad kan, men vi har brug for nogle redskaber og en forståelse af os selv og af hvad relation virkelig gør for os. Det er netop noget af det jeg arbejder på at gøre tilgængeligt her via facebook, instagram, snart også via min hjemmeside og nyhedsbreve. Og via mit første foredrag som jeg i skrivende stund arbejder på.

På samme måde går jeg fra sessionen i dag med en den wauw-følelse det er at kunne hjælpe et andet menneske simpelthen ved at møde det og tale ind i det man møder. Det får mig virkelig til at tro på min drøm om at det jeg arbejder med faktisk kan ændre verden. Det er så enkelt og nært og samtidig så kæmpe stort. Og det hedder bare relation og det kan ændre liv.

Jo mere vi møder hinanden, jo mere møder vi os selv og ringene i vandet flyder på den måde både ud og ind.

Når vores børn “rammer” os, når vi bliver vrede over deres opførsel, når der opstår konflikter, så er det en fantastisk chance for at lære os selv og vores børn bedre at kende. For når vi mærker efter; hvad er det mit barn rammer i mig? - i stedet for at tænke at han eller hun er problemet, så kommer vi nærmer os selv: Hvad rammer det i mig? Mærk det helt fysisk. For det der jo er med mennesker, er at det der rammer mor dybt, rammer måske slet ikke far og omvendt. Det den ene familie ikke kan acceptere, er helt okay i den anden familie. Det siger jo virkelig noget: for det er ikke barnet der er enten rigtigt eller forkert, godt eller ondt; det det rammer i dig; i forælderen. Så tag ansvaret tilbage. Hvad sker der i dig når du rammes?

Og hvad sker der i dit barn når han reagerer som han gør? Vær nysgerrig: Hvad er hans opførsel et symptom på? Som Oprah så fint sagde det efter at havde talt med min store helt Bruce D. Perry: “It is not; what is wrong with you? But; what happened to you?” når vi ser en problematisk opførsel.

For selv når min søn slår sin lillesøster, gør han det bedste han kan i situationen. Det samme gør lillesøster når hun river tingene i stykker i vrede eller afmagt. Er det den bedste løsning? Nej. Er det specielt hensigtsmæssigt? Nej, det er det da ikke, men det er det bedste de kan gøre lige nu. Og det er mit job ikke at skælde dem ud, men at hjælpe dem med efterhånden at gøre deres bedste bedre og mere hensigtsmæssigt for relationen.

Når vi møder vores børn og voksne medmennesker lige som vi er og lige som de er lige nu, så vokser vi alle indeni og relationen eller forbindelsen mellem os bliver styrket. Og jo mere hele vi er, jo mere har vi at give hinanden, jo mere vil vi hinanden og fællesskabet. Relation er liv. Og det er i relation og med relation vi kan ændre verden.