Sådan finder du den rigtige psykoterapeut
Hvorfor overhovedet søge psykoterapi?
Mange opsøger psykoterapi i perioder hvor livet af forskellige grunde føles svært. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald og sorg, skilsmisse og lign. Det kan også være på grund af symptomer, diagnoser og problematisk adfærd der er svær at slippe selv (som misbrug, spiseforstyrrelser, OCD og lign).
For mange forældre er psykoterapi (i form af individuel terapi, parterapi eller familieterapi) en stor hjælp når der opstår problemer i familielivet. - Det gør der for os alle, da forældreskabet og parforholdet sætter gang i mange af vores mønstre og kan danne grundlag for vigtig selvudvikling.
Mennesker med store traumer bag sig har ofte en psykoterapeut som en regelmæssig støtte i deres liv og da psykoterapi på mange måder handler om at lære dig selv bedre og dybere at kende, er det en del af en sund selvudvikling og omsorg som mange gør brug af i store dele af livet.
Her får en du en beskrivelse af forskellige typer psykoterapi. Jeg går meget lidt ned i forskellige retninger, men har mere fokus på form og på hvad der er godt at være opmærksom på når du vil finde en psykoterapeut.
Vær opmærksom på at jeg er farvet af min egen uddannelse som familieterapeut og IFS terapeut. Denne artikel har ikke til hensigt at fortælle dig hvilken slags terapi du skal vælge, men kan heller ikke siges at være helt objektiv.
Som altid skal du kun tage det med dig du kan bruge. Skriv til mig hvis du er i tvivl om noget.
Forskellige former for psykoterapi
Der findes rigtig mange typer psykoterapi og det kan være noget af en jungle at finde rundt i.
Generelt kan man se en inddeling i tanke, følelse og krop, hvor tanke-terapier er meget kognitive og især arbejder på at ændre tankemønstre, adfærd og symptomer.
Følelse-terapier har derimod mere fokus på følelse og relation (hvad der ligger under tanker og symptomer og evt. hvordan de er opstået).
Krops-terapier har fokus på kroppen fysisk eller sansninger og hvor/hvordan de mærkes fysisk. En kropsterapi behøver ikke at bestå af fysisk berøring - men kan godt gøre det - da den også kan have fokus på nervesystemet og egne mærkninger i kroppen, hvor vores forståelse af os selv (og traumer) bor.
Helt enkelt kan man tale om et kontinuum fra helt kognitive samtaleterapier til helt fysiske kropsterapier, hvor der altså arbejdes fysisk med kroppen. De fleste terapiformer ligger et sted i mellem og efter min mening er det betydningsfuldt at se efter terapiformer der indeholder både tanke, følelse og krop, da disse tre hænger uløseligt sammen.
Psykoterapi kan også opdeles efter deres fokus på fortid og nutid.
Mere tankeprægede terapier der ser på hvordan vi tænker og på vores adfærd (fx. forskellige former for kognitiv terapi og adfærdsterapi) har fokus på de symptomer der er nu og arbejder på at ændre dem.
Kropslige terapier kan også i høj grad have fokus på det der er at tage og føle på i kroppen nu. Især de mere fysiske terapiformer.
Det jeg her kalder følelseterapier, har fokus fortiden i forhold til hvordan den stadig spiller sig ud i nutiden indeni os selv og i vores relationer. Typisk graves eller analyseres der i moderne terapier ikke i fortiden som man ofte kan få en fornemmelse af når man tænker på Freud og psykoanalyse, men terapeuten hjælper klienten med at være med det der er lige nu, som er skabt gennem interaktioner og relationer i fortiden. På den måde kommer elementer og traumer fra fortiden i nogle terapier frem når de er relevante og kan rummes.
Når vi ser tanke, følelse og krop som en helhed, kan vi se at det vi er vokset op i eller har gennemlevet, former vores nervesystem og forbindelserne i vores hjerne. Hvilket kommer til udtryk hvordan vi mærker eller ikke mærker os selv og vores krop, hvad vi føler i relation til andre og os selv, hvilke stemninger der fylder meget i os og hvad vi tænker om os selv, andre og livet.
Derfor kan hoved, krop og følelse svært skilles ad uden at man vil mangle helheden i terapien.
Mange terapeutiske retninger ser sig selv som den eneste rigtige og har typisk i fortiden været mod hinanden i en eller anden grad. - Hvilket jo i sig selv ikke er særlig terapeutisk.
Til det er det vigtigt at sige at der ikke findes én rigtig terapeutretning, ligesom der ikke findes én rigtig måde at være menneske på.
Kig på CV’et
Når du leder efter den rette psykoterapeut, kan du med fordel kigge på vedkommenes hjemmeside og se hvilken baggrund og erfaring personen har.
At kalde sig psykoterapeut er ikke en beskyttet titel i Danmark og derfor kan du med fordel se på uddannelse og erfaring i personens CV. Kan du ikke se dette på psykoterapeutens hjemmeside, kan du altid skrive og spørge.
En psykoterapeut behøver ikke at have en bestemt uddannelse eller en bestemt mængde erfaring for at være dygtig, men det kan være godt at få et indtryk af om personen for eksempel har en 4 årig terapeutisk uddannelse, om de kurser og overbygninger hun eller han har, er relevante for dig og det du ønsker hjælp til.
Nogle psykoterapeuter har videreuddannet sig specifik (eller har stor erfaring) indenfor forskellige problematikker som for eksempel spiseforstyrrelser, misbrug, OCD, selvskade, voldsramte, eller forskellige typer diagnoser som skizofreni, depression, borderline mv.
På samme måde kan de kan have videreuddannet sig indenfor retninger som tilknytning, mindfullness, IFS, kropsterapi osv.
I Danmark kan en psykoterapeut kalde sig MPF hvis denne er med i Dansk Psykoterapeutforening. Dette betyder at terapeuten opfylder en række krav og har taget en godkendt 4 årig uddannelse.
Ligeså kan danske psykoterapeuter være godkendt at Foreningen for Danske Psykoterapeuter (FaDP), som på samme måde har en række krav og derfor er et tegn kvalitet.
Traumer
Da der er stor forskel på de de danske uddannelser kan du ikke gå ud fra at alle psykoterapeuter kan arbejde med dybe traumer. Terapier der udelukkende fokuserer på symptomer, vil af samme grund ikke altid have den vigtige viden og erfaring der skal til for at arbejde med nervesystemet og den langsomhed og relationelle tryghed det kræver.
For eksempel SE (Somatic Experiencing) og IFS (Internal Family Systems) terapifungerer formidabelt til at arbejde med dybe traumer. Men vær opmærksom på hvilken forudgående uddannelse terapeuten har, da der her er tale om overbygninger.
Det er ikke altid nemt at se på uddannelsens navn om denne har fokus på traumer. Jeg er for eksempel uddannet IFS terapeut og familieterapeut. Min 4 årige uddannelse som familieterapeut fra Blackbird Institute er en godkendt psykoterapeutisk uddannelse med et stort fokus på blandt andet traumer og nervesystemet, men alle familieterapeutiske uddannelser har ikke nødvendigvis et stort fokus på traumer.
Du kan altid spørge psykoterapeuten om de har erfaring med netop din problematik.
Relationen er vigtigst
Det vigtigste element i god psykoterapi er dog ikke retningen og terapeutens uddannelse, men relationen - kemien eller forbindelsen - mellem psykoterapeuten og klienten.
Dette kræver naturligvis at psykoterapeuten er uddannet i og har erfaring med at skabe en trygt og terapeutisk møde, men uanset uddannelse og dannelse er det ikke sikkert at netop denne terapeut passer til dig.
Derfor er det heller ikke sikkert at terapeuten som din ven sværger har ændret hans liv, vil kunne gøre særligt meget for dig.
Det er kemien, kontakten, relationen mellem jer der gør at dit indre system kan blive trygt nok til at en indre forandring kan finde sted.
Derfor er jeg en formidable terapeut for nogle klienter og en mindre god terapeut for andre. Jeg tror på at vi som terapeuter bliver dygtigere med alle typer klienter jo mere vi arbejder med os selv, men der vil altid være nogen man har kemi med og nogen man ikke har. Derfor er der heller ikke en skudsikker opskrift på at finde den rette terapeut, kun nogle retningsliner.
Du kan altid tjekke med din psykoterapeut om hun eller han selv er i terapi eller supervision som en del af sit arbejde. Dette er en god indikator for om terapeuten er bevidst om egne mønstre og ansvar i relationen til dig som klient.
Online terapi
Online terapi har virkelig taget fat under corona epidemien og for de fleste klienter fungerer det lige så godt som at møde op fysisk. Mange klienter bliver overraskede over hvordan de, selvom at de ikke sidder i samme rum som terapeuten, kan mærke denne - og omvendt - på samme måde som hvis de gjorde.
For nogle klienter er online terapi en fordel - udover de praktiske grunde - da nogle af de mekanismer der kan gå i gang når vi er i rum sammen (for eksempel oversamarbejde), ofte vil være mindre aktive (og lettere at arbejde med). Derved bliver selvafgrænsning og at mærke sig selv nemmere.
Helt praktisk gør onlineterapi at vi kan modtage terapi uanset hvor i landet - eller verden - vi bor.
Hvilken terapiform skal jeg vælge?
Om du skal vælge individuel terapi, parterapi, familieterapi eller gruppeterapi kommer an på dit specifikke behov. I individuel terapi vil du typisk arbejde dybere og mere intenst med dig selv.
Mange af vores mønstre kommer til udtryk i parforholdet og derfor kan parterapi gøre en stor forskel for hvordan vi går i relation med hinanden og bliver opmærksomme på hvilke mønstre der bliver aktiveret. Nogle par vælger at have enkelte individuelle samtaler sideløbende med deres parterapi, men er trygheden i parforholdet stor, kan det være meget givende at have dyb terapi sammen, hvor den ene partner er vidne til den andens process.
Familieterapi er på sammen måde som parterapi hjælpsomt til at finde de mønstre der udspiller sig i familien. På den måde at forældrenes ansvar og kærlighed blive tydelige for børnene og efter et antal gange med familieterapi vil forældrene typisk fortsætte i individuel terapi eller parterapi. Nogle, især større, børn har også glæde af selv at fortsætte i individuel terapi.
Gruppeterapi kan være gavnligt især ved stor skam, da man typisk er en gruppe der her en problematik til fælles og kan spejle sig i hinanden og derved føle sig mindre forkert, anderledes og alene. Dét i sig selv er helende.
Hvordan er terapien for dig?
Som beskrevet er relationen til din psykoterapeut den vigtigste faktor i terapien.
Derfor er det også vigtigt når du vil finde psykoterapeut - og løbende under terapien - at være opmærksom på hvilken følelse du har i dig selv i relation til din terapeut.
Det betyder ikke at du skal have det rart hele tiden i terapien eller at din terapeut skal tale dig efter munden og lægge puder ud på vejen foran dig så det ikke gør ondt.
Det betyder tværtimod at hun eller hans skal være indfølende og formå at skabe et trygt nok rum til netop dig og dit behov.
Det betyder at du efterhånden føler at der er plads til alt det du mærker og at det bliver muligt for dig at sige det højt når noget ikke føles i orden eller rart.
Det betyder at hun eller han ikke er udskammende eller dømmende overfor noget af det du bringer til terapien, men at hun eller han samtidig kan sige tingene som de er og være tydelig om sine grænser i terapien.
Husk at terapeuter også bare er mennesker. De skal ikke være perfekte, men ligesom en god forældre skal de tage ansvar for dem selv og det rum de skaber i terapien.
At en dygtig terapeut ikke er udskammende betyder ikke at du ikke vil komme til at føle skam og forkerthed i terapien. Alle følelser er velkomne i terapien og når de bliver talt for og mødt, kan de begynde at bevæge sig.
Hvornår skal du overveje at se dig om efter en anden terapeut?
Føler du ikke at du får noget ud af terapien (længere) så tal med din psykoterapeut om det. Der kan være noget i dig der blokerer (altid med god grund). Ligeså kan der være noget i terapeuten. Det kan også være at netop denne terapeut ikke kan hjælpe dig videre med netop det du har brug for.
Føles noget i terapirummet grænseoverskridende, skal du være opmærksom. Små sunde udvidelser af nervesystemet er en del af terapi, men føles noget ikke okay, så lyt til det.
Hvis du er tryg ved din terapeut så tal med hende eller ham om det du mærker. Er dette ikke muligt eller affejer din terapeut dig, så er der en god chance for at du skal finde dig en ny terapeut.
Det er aldrig dit job at passe ind i terapeutens forudfattede meninger og modeller for terapi. Føles det skævt, er det nok ikke den rette terapeut (eller retning) for dig. Jo mere ærligt du fortæller din terapeut hvad der sker i dig i terapien, jo bedre kan denne møde dig. Men pres aldrig dig selv til at udtrykke mere end hvad føles trygt og i orden indeni dig. Terapeuten er der for din skyld, ikke omvendt. Føler du dig ikke mødt, hørt, set osv. af terapeuten - og er dette ikke noget i arbejder med i terapien - får du sansynligvis ikke så meget ud af terapi med netop denne terapeut.
Steder at søge efter en psykoterapeut
Du kan finde danske psykoterapeuter der er godkendt at Dansk Psykoterapeutforening (MPF) her og af Foreningen for Danske Psykoterapeuter (FaDP) her.
Danske IFS terapeuter finder du her.
Danske SE terapeuter finder du her.
(Har du som terapeut en link til din retning du gerne vil have tilføjet, så skriv til mig!)
For de fleste er den bedste måder at finde en psykoterapeut man finder tillid til, at spørge venner og bekendte. Det er ikke sikkert at du klikker med den samme terapeut som din bekendte gør, men dét at du har fået terapeuten anbefalet af en du stoler på, vil gøre at du har mere tillid til terapeuten lige fra start. Hvilket naturligvis gør processen mere tryg for dig.
Derudover finder mange deres psykoterapeut via google søgning, via facebook og via instagram, hvor du nemt får et billede af hvad netop denne terapeut står for.
Du kan som eksempel se min danske instagram side her.
Denne artikel er taget ud af - og redigeret for at gøre den mere generel - “Guide til IFS klienten” som jeg er ved at skrive og som vil kunne downloades gratis her på hjemmesiden når den ligger klar.