Guide til IFS klienten: Kapitel 1: Systemet af dele
I denne guide får du en grundlæggende forståelse af Internal Family Systems (IFS) terapi og livssynet. Du vil - i denne og de følgende artikler - få et blik ind i hvordan terapien foregår og hvordan den kan hjælpe dig, din mentale sundhed og din opfattelse af- og kontakt til dig selv.
Her får du kapitel 1 af IFS guiden for klienter, som helt grundlæggende sætter fokus på det indre system som IFS terapien har inddelt det.
IFS guiden er inddelt i 4 dele:
Del 1 har fokus på selve IFS terapien, systemet og forståelsen.
Del 2 har fokus på hvad du kan gøre selv eller mellem dine terapi sessioner.
Del 3 har fokus på dig og dine relationer.
Del 4 har fokus på mere praktiske aspekter.
Her i Del 1 og Kapitel 1 lærer du om de tre typer af dele.
I kapitel 2 som vil følge snarest, handler det om Selvet.
Kapitel 3 begynder at sætte fokus på IFS terapien.
Derpå følger flere kapitler om terapien og specifikke typer af dele.
Forståelsen af det indre system er vigtigt for IFS og dets menneskesyn, men selve inddelingen og de navne IFS’ grundlægger Richard Schwartz har givet de forskellige typer dele, er egentlig ikke så vigtig andet end som en måde at kategorisere og derved nemmere forstå det indre system på. Eller sagt på en anden måde: De er ikke sandheden.
Det er også vigtigt at sige at: Du har ikke brug for denne guide for at være i IFS terapi. IFS er skabt udfra klinisk erfaring og giver derfor intuitivt mening for de fleste mennesker. Det er ikke en teori der er gjort til erfaring men erfaring der er gjort til teori. Når det alligvel kan være hjælpsomt med en guide som denne, er det fordi vi på samfunds (og verdens)plan er kommet så langt væk fra os selv og det vi egentlig mærker er sandt, at det der er sunde reaktioner på syge miljøer patologiseres og det er der normalt ses som det “rigtige” - mange af vores samfundsstrukturer, inklusiv sundhedsvæsen og uddannelse i psykologi og psykoterapi, på mange måder er bagefter i forhold til alt det vi ved i dag.
Vi ved i dag at:
Der er ikke noget i vejen med dig.
Der er ALTID en mening med det der sker i dig.
Du kan hele dine mønstre.
Terapi fikser dig ikke men hjælper dig til at blive mere hel, mere dig.
Det er aldrig for sent.
Der er håb.
Internal Family Systems (IFS) terapi er, udover at være en ny og unik terapiform, en måde at være i livet på; det er en måde at være sammen med dig selv (dit indre familiesystem), og med andre på, der er kærlig, accepterende og helende.
Og det er en måde at lære sig selv at kende på et langt dybere plan og samtidig mærke forbundetheden mellem os alle.
I IFS terapien tror vi på at vi alle har en indre familie af dele - vi har alle mange sind; mange dele - hvilket er helt normalt og naturligt. Og at vi alle har et Selv; den indre forælder i vores indre familiesystem.
Jo flere sår og traumer vi har med os, jo mere polariseret og bebyrdet er vores indre system og jo mere gemt af vejen er vores Selv-energi (som du kan læse mere om i Kapitel 2) da de indre børn (dele) så at sige har taget over for at passe på os.
Vi har ALLE byrder og ubalancer på hver vores måde da INGEN har haft en perfekt barndom. Vores dele er ikke et resultat af traumer, men det er de byrder de bærer. Og det er noget vi kan hjælpe dem med.
Kapitel 1: Systemet af dele
IFS terapien ser mennesket som havende ikke bare ét unitært sind, men mange dele eller indre personligheder. At være “multi” er derfor ikke er resultat af traumer, men vores naturlige måde at være mennesker på.
Du kender måske fornemmelsen fra en af disse eksempler:
“En del af mig kan blive så vred på mine børn og en anden del af mig ved godt at de jo ikke gør det af noget ond mening”
“En del af mig føler sig helt forkert og en anden del af mig gør alt hvad den kan for at få den følelse til at gå væk”
“En del af mig ved godt at jeg burde gå fra min voldelige mand, men en anden del af mig aner ikke hvordan jeg skal overleve uden ham”
“En del af mig vil så gerne have at jeg taber mig og en anden del af mig ved at jeg bare må have et stykke chokolade mere!”
Jeg har det på en måde OG jeg har det også på en anden (og en tredje) måde.
Jeg mærker noget OG jeg synes noget om det jeg mærker.
Jeg tænker noget OG jeg ved godt at det ikke er hele sandheden.
Vores indre system er en naturlig del af os og når vi oplever eller udsættes for svigt, sår, traumer, overgreb osv. sætter disse oplevelser sig som byder og trossystemer i vores indre (for eksempel: “Jeg er ikke elsket”, “Jeg er alene”, “verden er det farligt sted”) og vores dele skaber systemer omkring disse byrder for at opretholde vores funktionsniveau og sikre vores overlevelse.
De skaber derved mere eller mindre rigide mønstre indeni og kommer til at “sidde fast” i de roller IFS lidt karikeret kalder Managere, Brandslukkere og Eksiler. (På engelsk: Managers, Firefighters og Exiles).
Da ingen barndom er perfekt, har vi alle disse systemer af dele der er mere eller mindre rigide og ekstreme alt efter netop vores oplevelser, tilknytning and livsvikår.
Det indre system af dele er, som beskrevet, noget vi alle har tilfælles. Det indre system er til for at passe på os og har - ligesom børnene i vores ydre familiesystem - altid en positiv intention med reaktioner, følelser og den adfærd det afstedkommer.
At resultatet kan være endda ekstremt negativt, ændrer ikke på intentionen, men siger noget om omfanget af smerte der ligger bag.
Som titlen på Richard Schwartz’ nyeste bog siger det: “No bad parts” - der er ingen dårlige eller onde dele i vores indre system. End ikke de mest ekstreme dele er onde, hvilket vi opdager når vi virkelig lærer dem at kende.
Gode intentioner undskylder aldrig destruktiv adfærd rettet mod andre, men det er med til at forklare den. Og ligesom i børneopdragelsen taler det til at vi ikke bør straffe adfærd, men hjælpe mennesket med det der ligger bag.
Når vi virkelig kan erkende denne gode intention i os selv og i andre mennesker, kan vi begynde at være med os selv og hinanden fra et helt andet accepterende udgangspunkt. Ikke accept af handlingen nødvendigvis, men accept af mennesket eller delen.
Vi vil (efterhånden) begynde oprigtigt at holde af os selv og vores dele fra et helt og kærligt sted.
Og vi vil forstå at alle de forfærdelige ting der sker i verden, skabes af dele af (ydre og indre) systemer der gør alt hvad de kan for at beskytte og bevare. På den måde føder traumer nye traumer og heling føder heling som ringe i vandet.
Som lead trainer og forfatter til bogen “Transcending trauma” Frank Anderson så poetisk og enkelt skriver det: “Trauma blocks love. Love heals trauma” - traumer blokere for kærlighed og kærlighed heler traumer. Det er sandt i os selv og det er sandt ude i verden.
IFS inddeler vores dele i to kategorier: Beskytterdele og de dele der beskyttes og gemmes væk, altså Eksilerne. Beskytterdelene er igen inddelt i to typer: Managere som er forebyggende og Brandslukkere som er reaktive.
Her er det vigtigt at nævne at IFS ikke er en model du skal tilpasse dig, men en model og forståelse af mennesket, der tilpasses dig som klient.
Kategorierne, navnene og definitonerne er ikke vigtige i terapilokalet, men giver, når vi forsøger at beskrive terapien og livssynet, en god forståelse og et overblik over det indre system og denne forståelse af mennesket.
Da det indre spejler sig ud (og det ydre ind), vil du ofte kunne genkende disse rigide roller i det ydre familiesystem, på arbejdspladsen og på større plan i samfundssystemerne verden over.
I den systemiske forståelse af mennesket og verden, ser vi denne gentagelse på mikro og makroplan og det bliver ligeledes tydeligt at det ikke er tilfældigt hvordan vi som individer “rammes” forskelligt i den ydre verden alt efter vores indre verden af dele og de byrder disse bærer for os.
Lad os se på de forskellige typer af dele:
Managere
Vores indre Managere er de dele der har styr på tingene (eller prøver på at have det). De sørger for at det hele kører så glat som muligt, så vi ikke mærker - og andre ikke ser - vores følelsesmæssige smerte (forkerthed, skam, uelskelighed, ensomhed…). Eller sagt på en anden måde; så vi ikke bliver overvældede af eksilerne (se herunder) og den smerte de bærer på, som systemet af beskyttere (Managere og Brandslukkere) netop gør hvad de kan for at holde ude af bevidstheden.
Managere er altså forebyggende beskytterdele.
Managere kan både være dele der sørger for at vi kommer til tiden, ser godt ud, gør alting så perfekt som muligt og kan præstere det (de tror) der forventes af os, men det kan også være dele der kritiserer vores præstation eller udseende, dele der sørger for at vi er lidt dissocierede (ikke til stede) hele tiden, eller at vi udsætter arbejdet og lektierne eller scroller på de sociale medier dagen lang.
På alle disse måder sørger de for at holde en underliggende smerte (den byrde Eksilerne bærer) ude af bevidstheden.
Hvad sker der når du stopper med at scrolle og bare er til?
Hvad sker der når du ikke ser perfekt ud?
Hvad sker der når du kommer for sent?
Når du ikke gør det godt nok?
Nogle typiske managere kan være:
Præstation, perfektion, den indre kritiker eller dommer, pleaseren, tankemylder, intellektualisering, bekymring, kontrol, arbejdsnarkomanen,, over-samarbejde, den gode mor rolle, udskammeren, omsorgspersonen osv.
Disse beskytterdele og funktioner kan ses som facader der får os selv til ikke at mærke for meget og får andre til ikke at se hvad der ligger under/bag “masken.”
Men vores dele er ikke deres rolle, job eller funktion. Den indre kritiker er ikke kritik, men en del der har påtaget sig denne rolle for at beskytte det indre system. Overspiseren er ikke overspisning, men en del der har påtaget sig denne rolle for at beskytte det indre system.
Og selvom at disse roller/tanker/adfærd ikke altid synes at give mening på overfladen (og endda kan være skadelige for os eller andre) er der altid en mening - noget der er sket engang - som gør at denne byrde eller rolle var helt nødvendig, ofte endda for vores overlevelse.
Du behøver ikke at prøve at regne denne rolle ud, for i IFS terapien skaber vi kontakt til de forskellige dele af det indre system og kan simpelthen spørge dem.
Og da delen ikke er sin rolle, prøver vi ikke (som i nogle typer terapi) at slippe af med den. Vi prøver ikke på at kontrollere den væk. Vi er i stedet oprigtigt nysgerrige, skaber kontakt til delen og hjælper den, så den i sidste ende ikke behøver at være i sin rigide rolle længere, men kan være fri til at hjælpe det indre system (dig!) på en mere balanceret måde.
Vores managere gør et kæmpe arbejde hver dag for at sørge for vores overlevelse. Det kan være meget hjælpsomt. Jeg skriver for eksempel i høj grad denne guide fra en manager del som (blandt andet pga tidligere byrder) har meget erfaring med at skrive. Men når vores dele bærer byder reagerer de oftest fra et gammelt sted der ikke gavner os i nutiden.
Som vi sagde på min familieterapeutiske uddannelse: Vores overlevelsestrategier bliver til selvmordsstrategier.
Når vi begynder at lære vores indre system at kende gennem IFS terapien og menneskesynet, bliver vi ofte overraskede over hvor unge (og ofte meget små børn) vores Managere og andre dele af systemet er. På samme måde vil du opdage at de, når vi arbejder i IFS terapi også ofte bliver overraskede og endda chokerede over hvor meget du er vokset siden de påtog sig deres byrde. For dem har tiden oftest stået stille og i forhold til det sted de “er” giver deres reaktioner i nutiden altid mening.
Managerne prøver altså at opretholde balancen, så vi kan fungere i verden. Vores brandslukkere derimod er ligelade med balance. De skal bare slukke branden!
Brandslukkere
Brandslukkere er den anden gruppe af beskyttende dele. Hvor managere er forebyggende, er brandsklukkere reaktive; de er vores indre brandslukkere eller brandmænd, der træder til når skaden er sket. Det vil sige: når Eksilerne kommer op til overfladen.
Når der er ild i taget, gælder det bare om at få slukket branden uanset om man slår et par vægge ned i processen og efterlader huset kaos og ruiner.
Det er præcis sådan det er for vores indre Brandslukkere. Disse dele er ikke relationelle som vores Managere ofte er. Og de er ofte lagt for både indre og ydre had på grund af deres mere eller mindre destruktive roller, men er i virkeligheden, som brandmænd, på mange måder helte der forsøger at redde os, og engang rent faktisk gjorde det.
Det kan væres svært at få øje på de gode intentioner, men de er der altid.
Her er nogle typiske eksempler på Brandslukkere:
Irritation, eksplosiv vrede, stress, had, spiseforstyrrelser, misbrug (af alkolhol, stoffer, mad, sex, arbejde, internet, shopping osv), dissociering, projicering, rastløshed, “rengøringsvanvid”, numbing, tvangstanker, tvangshandlinger, vold, selvskade og i den ydereste ekstrem selvmord og mord.
Brandslukkerne kan som du ser have nogle mere eller mindre voldsomme roller og reaktioner, men fælles for dem er, at de reagerer når det ikke er lykkedes Managerne at holde vores indre Eksiler (og deres overvældende smerte) tilbage. Når Eksilerne og smerten kommer op til overfladen eller bevidstheden, tager Brandslukkerne over hurtigst muligt, for at få os væk fra smerten igen. I mange tilfælde går det så hurtigt at vi ikke når at registrere smerten bevidst.
Konflikter i parforholdet er et eksempel mange vil kunne genkende - og som ofte er noget af det vi arbejder med i parterapi - da vi alle rammes i vores tætte relationer.
Når vi i parterapi ser på en konflikt og skruer helt ned for tempoet, vil begge partnere få øje på den underliggende smerte.
Her et eksempel med Bea og Eva, hvor begge reagerer udfra Brandslukkere:
Bea: “Du kunne godt hjælpe mere til! Nu står jeg med både hus og børn igen!”
Under dette ligger en indre dynamik hvor Beas oversamarbejdende og pleasende Manager har fået hende til tage sig af langt mere i hjemmet end hun egentlig synes er rimeligt. Hun er gået langt over sine egne grænser gennem længere tid.
Den underliggende Eksil bærer byrden af ikke at være god nok og Manageren har altså lært gennem Beas barndom at “Når jeg over-samarbejder og pleaser, får jeg kærlighed og så kommer smerten og følelsen af ikke at være god nok ikke op til overfladen.”
I forholdet til Eva fungerer det ikke. Hun får ikke den samme anerkendelse for sit hårde arbejde som hun fik i barndommen. Eva ser det faktisk dårligt nok. Bea er derfor gået længere og længere over sine egne grænser uden at blive set. Da det ikke virker, kommer Eksilen op til overfladen og følelsen af ikke at være god nok overtager.
Denne følelse varer ikke mere end et split sekund, da Beas Brandslukker overtager. Den skaber vrede rettet mod Eva: “Du kunne godt hjælpe mere til! Nu står jeg med både hus og børn igen!”
Eva: “Jeg har arbejdet hele dagen for at vi overhovedet kan få råd til dine dyre vaner og så siger du at jeg ikke gør nok! Lidt taknemmelighed ville måske være mere på sin plads!”
Eva hører ikke Beas Eksil/smerte, men hendes vrede Brandslukker, hvilket trigger hendes egen Brandslukker der ligesom i Beas tilfælde passer på en underliggende smerte.
Denne Brandslukker reaktion vil så typisk igen trigge Beas Brandslukker.
De kæmper begge for at passe på deres indre system, men uanset hvem der vinder konflikten, står de begge tilbage som tabere. Relationen mellem dem lider og deres Eksiler blev ikke set.
Intentionen er altid god. At beskytte. Resultatet kan være knusende.
Brandslukkernes funktion kan være ødelæggende for vores relationer, vores kroppe og vores mentale sundhed, men de har fået smerten til at gå midlertidligt (eller i det mindst delvist) væk. Og det er dét der er pointen.
Dét er Brandslukkerens job og da de ofte er unge - de har påtaget sig byrden tidligt i vores liv - kender de ingen bedre måde at gøre det på eller de har lært deres “løsning” af de relationer vi havde dengang.
I det indre system er Brandslukkerne ofte forhadte og udskammede. For eksempel vil skam og kritk (fra en Manager del) stort set altid være lige i hælene på dele der bærer på vrede og misbrug af forskellig slags.
På samme måde vil der ofte være dele i systemet der er bange for Brandslukkerne og holder sig (og os) fra dem. I den indre familie kan disse dele altså være meget isolerede, forhadte og ofte polariserede med andre dele af systemet. Brandslukkere kan også være sendt i Eksil. Mange vil kunne nikke genkendende til ikke at have kontakt til deres vrede.
Brandslukkerne gør et kæmpe stykke arbejde for vores overlevelse (også når det meget ofte ligner det modsatte), men får meget lidt tak for det.
Når de i terapien begynder at mærke vores kontakt og måske endda taknemmelighed, kan meget ændre sig.
Ofte er disse dele meget unge og ligesom med børn i vores ydre familie gør de det bedste de kan i den givne situation.
I IFS terapien respekterer vi beskytterdelene lige meget hvad deres job medfører. Vi prøver ikke at bekæmpe dem, tilsidesætte dem eller manipulere dem. Vi prøver at blive venner med dem.
Eksiler:
Det er eksilerne der styrer vores liv, siger man. Når vi bærer byrder som resultat af små og store traumer og fejlafstemninger i vores liv, indretter det indre system sig omkring Eksilerne, som bærer den tunge byrde af skam, værdiløshed, forkerthed, alenehed og følelsen af ikke at være god nok. Alt det vi ikke bryder os om at mærke men som trænger op til overfladen når vi bliver ramte.
Vores system af beskytterdele (Managere og Brandslukkere) sørger på alle mulige kreative måder for at vi ikke mærker smerten. De gør et meget stort og krævende arbejde ofte i mange år uden pause, men dem der bærer mest er Eksilerne. De har taget den tungeste opgave på sig og bærer i sig følelser og tilstande skabt af barndoms sår og traumer, som vi dengang ikke kunne bære.
Hvad et traume eller barndoms sår er, kan svært defineres objektivt, da det der er traumatisk for en ikke er det for en anden. Børn er naturligt mere hjælpeløse end voksne og derfor lettere traumatiseres.
Voldsomme oplevelser er ikke nødvendigvis traumatiske i sig selv, men dét at vi ikke mødes og rummes af en kærlig og tryg anden, skaber den indre overvældelse der gør at traumet sætter sig i os og systemet af dele går i beredskab.
Jo flere ubearbejdede traumer vi har med os, jo mere sårbare er vi også for ny overvældelse og traumatisering.
Når vi derimod har et trygt fundament - en tryg ydre og indre tilknytning - med os, har vi kapacitet til at møde og rumme - eller blive mødt og rummet af andre - derfor vil det der sker med os føles mindre traumatisk; det sætter sig ikke lige så let fast i det indre system, men har mulighed for at bevæge sig.
Eksiler er ofte ganske små indre børn og de er som regel meget alene i vores indre system, da de netop er blevet forvist, sent i eksil, ned i de dybeste huler af vores underbevidsthed.
Eksilerne er så at sige sat i et indre fængsel og mange af dem (vi har flere alt efter netop vores historie af traumer og smerte) gør alt hvad de kan på at slippe ud.
Derfor kan et forkert ord fra partneren, et blik fra naboen, en negativ bemærkning på jobbet osv gøre at vi styrter lige ned i smerten igen - eller rettere sagt: at Eksilen bryder ud og overtager styringen ofte med overvældende kraft for nu ENDELIG at blive hørt og set.
Så synker vi ned i forketheden eller skammen bliver så stor at vi ikke kan holde os selv ud.
Når en del tager over (Eksil, Brandslukker eller Manager) er det dens øjne vi ser verden gennem.
Og fordi Eksilerne ofte overvælder i en sådan grad når de endelig bryder ud, kommer Brandslukkerne springene til med en flaske vin, med den eksplosive vrede, med kulden, med overspiseningen, med projektionen, med selvskaden, med dissocieringen osv osv osv.
Derfor siger man at det er Eksilerne der styrer vores liv: Hver klynge af bebyrdede dele indeni os drejer sig om en Eksil og den smerte vi ikke må mærke.
Vores bebyrdede indre systemer har så travlt med at overleve at de ofte ikke har opdaget at årene er gået og vi er blevet meget ældre siden den traumatiserende oplevelse eller de svære relationer.
Det indre system er ikke klar over at vi godt kan holde smerten ud nu, at vi kan give slip på byrden og derved på de mønstre og overlevelsesstrategier der drejer sig omkring den.
Når vores dele lære os at kende på ny, kan de begynde at få den ægte ro og indre balance der opstår når vi er sammen med vores dele i stedet for blot at være i dem.
Dét er forskellen på at være sammensblandet - på engelsk “blended” - med vores dele, hvor vi ser verden med deres øjne og at være med vores dele, som en kærlig forælder med sit barn.
Når vores dele gennem IFS terapien begynder at give plads indeni, kan Selvet træde frem.
Selvet er den indre forælder for systemet af dele eller indre børn. Vi har alle dette Selv og det er Selvet der gennem ægte kærlig kontakt kan hele smerten og ophæve de rigide roller og byrder vi bærer på.
Selvet kan du læse om i næste kapitel (næste artikel).