Når du ignorerer fortiden, ignorerer du en stor del af dig selv
 
Når du ignorerer fortiden, ignorerer du en del af dig selv. Blog. IFS psykoterapuet og familieterapeut Anna Vincentz.png

Du kender sikkert den der type der sig “Så kom dog videre!” “Lad fortid være fortid!” “Det er på tide at du giver slip!”

Og det er jo fint at ville komme videre og tage del i de positive sider af livet, men når vi ignorerer fortiden ignorer vi en stor del af os selv. For fortiden er ikke bare det der skete engang. Fortiden - alt hvad der er sket i dit liv og meget af det der er sket i dine forfædres og dit samfunds liv - bor i dit indre system. Det er gennem alle de interaktioner og relationer du har været del af, at de synaptiske forbindelser i din hjerne og måden dit nervesystem reager og fungerer på, er blevet skabt og udviklet. Fortiden er en del af hvem du er lige nu.

Kommentarerne og dommene om at “lade fortid være fortid” rammer mest af alt mennesker der har været udsat for relationelle traumer - mennesker der (ofte som børn) er blevet udsat for andre menneskers svigt og overgreb.

Når mennesker udsættes for traumer, sætter dele af os sig fast i fortiden.

Dele af dit system, hvor gammel du end er, tror at du er 3 år gammel, 5 år gammel, 10 år gammel eller hvor gammel du end var da det svære skete (også hvis du ikke bevidst husker de svigt eller overgreb der er sket). Ingen af os har haft en perfekt barndom, så alle har optil flere dele af vores system der sidder fast i det der var engang. Og disse dele, når de “trigges” af andres adfærd, kommentarer, blikke eller manglende kontakt, handler fuldstændig som om du var tilbage i det originale traume. Når det sker er fortiden blevet nutid og derfor er det en umulighed at “lade fortid være fortid, for det er den ikke.

Så hvad kan vi gøre?

Vi kan ikke ændre fortiden og vores minder. Men gennem (IFS) terapi kan vi ændre den energi der sidder fast til minderne. Vi kan bringe kontakt til de dele af os der sidder fast i fortiden, hjælpe dem til at slippe deres byrder af skam, forkerthed, følelser af ikke at være elsket eller god nok osv osv. Og vi kan bringe disse dele af vores system til nutiden, så vi ikke behøver reagerer så voldsomt på andres adfærd, kommentarer, blikke eller manglende kontakt.

Når vi ignorerer fortiden, ignorerer vi en stor del af os selv.

Når vi giver kontakt til de dele af os der sidder fast i fortiden, bliver vi mere hele og livsfulde mennesker.

Det er noget af det IFS terapi kan.

Læs mere om IFS terapi

Send mig en besked eller book en tid

Hop til forsiden